Skip to content
Lever

Elsk din lever

Leveren har til opgave at sørge for, at vores Qi eller livsenergien kan flyde frit og jævn fordelt i hele kroppen. Derudover er leveren et af de vigtigste organer i kinesisk medicin og fungerer som et depot Blodet. Leveren har indflydelse på synet og øjnene og muskelsenerne. En stresset livsstil med for mange uforløste følelser, vrede og frustration vil påvirke Leverens Qi. Svær fordøjelig og stegt mad vil give varme I leveren og på sigt skabe underskud af lever blod.

Lever Qi stagnation
Leveren skal sikre at Qi flyder frit og styrker andre organer, især Mave og Milt, i deres funktioner. Hvis Leveren kommer i ubalance og Leverens Qi begynde at stagnere, vil det forstyrre disse organer i deres arbejde. Det vil også give, eller forværre, andre ubalancer i kroppen. Typiske symptomer kan være oppustethed, anspændthed, kvalme, sure opstød, skiftevis diarré eller forstoppelse, depression eller nedtrykthed, træthed, svært ved at komme i gang, en klump i halsen, uregelmæssig menstruation, PMS og let ved at blive irritable. De fleste af os har en vis grad af Lever Qi stagnation.

KODEORD: Bevægelse, mentalt ro og balance. Undgå kaffe, fed mad og alkohol.

For at opløse stagnation, skal du skabe bevægelse. Det gøres bedst ved at være fysisk aktiv, spise en afbalanceret og bloddannende kost og være I mental balance. Det er gavnligt at dyrke motion, som er lidt dynamisk, men hvis du har Lever Qi stagnation skal du være påpasselig med konkurrence sport, fordi dette aspekt, konkurrence, vil muligvis forværre situation. Dans, aerobic, at løbe, svømme eller cykle er fint. Blidere former for bevægelse som Tai Chi, Qi Gong, og Yoga er også gode, fordi de styrker Qi i at flyde frit. At råbe eller synge kan også anbefales. Du kan lave vejrtræknings øvelser, hvor du trækker luften langsomt, dybt ned i maven og bagefter puste hårdt ud og sætte lyd på.
Når du vælger at være aktiv, så vælg noget som skaber glæde og ikke føles som en belastning eller et irritaionsmoment. En times daglig motion er optimalt.

Mentalt er det hjælpsomt at prøve at bryde nogle af de mønstre, der skabe Qi stagnation. For langt de fleste er dette en større udfordring af ændre vanemønstre end at skulle ændre mad og motionsvaner. Ofte viser det sig dog at være her at den virkelige kilde til helbredelse ligger gemt. Det kan være du har brug for at blive bedre til at mærke efter hvad du egentlig ønsker, at sige fra, eller lave en radikal ændring I dit liv.
Kostmæssig handler det om at undgå at spise for meget, eller for tungt, som har tendens til at skabe stagnation. Brug gerne rigelig med aromatiske krydderier, urter og madvarer som skaber og bevæger QI.