RYGSMERTER & AKUPUNKTUR

Næsten alle mennesker i Danmark vil på et tidspunkt i livet rammes af rygsmerter.

På årsbasis rammes ca. 20% af befolkningen af smerter i lænden, smerter i ryggen, iskias. Her i klinikken behandles rygsmerter primært med akupunktur til smertelindring, kostvejledning for at styrke kroppen generelt og fysioterapi eller henvisning til specifik genoptræning. 

Hvordan behandles lændesmerter med Akupunktur her i klinikken? 

  • At finde og optimere de områder ryggen kompenserer for og behandle disse med smertelindrende akupunktur, så smerten i ryggen /irritationen får ro til at hele. 
  • At øge blodcirkulationen i området. Behandling af hjerte, lunger, brystkasse, åndedrætsmuskel, lever, tarme og stimulere nyrefunktionen er vigtig.
  • At mobilisere og øge bevægeligheden i selve lændehvirvlen svarende til smerten i ryggen.
  • At optimere immunsystem, kost og livsstil ved især at aflaste og styrke nyrerne og leverens funktionskreds.

Rygsmerter i lænden

De fleste former for rygsmerter rammer lænden. Lænden, bækkenet og hoften fungerer i samspil med hinanden, hvilket betyder at nedsat bevægelighed i hofte og bækken vil betyde at lænden skal kunne klare større belastning. De hyppigste former for lændesmerter er iskias, diskusprolaps og lumbago.

Hvad er diskusprolaps?

Diskusprolaps opstår, når diskus eller en bruskskive mellem to ryghvirvler revner, så den bløde kerne (nucleus) skubbes ud og trykker på en spinalnerve som bliver klemt og derved kan give udstrålende smerter til hofte, lår og underben. Problemet opdages ofte for sent, da diskus kun er følsom alleryderst, og kernen derfor bryder igennem, inden der opstår en smertereaktion.

Protrusion diskus – Hyppigste tegn er tiltagende svidende ømhed i musklerne, stivhed og smerter i lænden. Udposning af den bløde kerne nukleus i  diskus som trykker på det omliggende væv vil typisk give smerteudstråling til balle og lænd med udstråling i lår og/eller underben. 

Diskusprolaps – Nukleus ( den bløde kerne i diskus) er brudt igennem bruskskiven og væske er sivet ud. Smerter i balle, baglår og læg kan opleves. Fri diskusprolaps - prolapsmaterialet er trykket fuldstændig ud og trykker på det omkring liggende væv. Smerter i balle, baglår og læg opleves.

Årsager til diskusprolaps

Årsagen til diskusprolaps kan ske akut ved et traume. Eksempelvis et forkert løft, en faldulykke, eller den kan være kompensatorisk. Det vil sige at lænden i årevis har måttet kompensere for nedsat funktion i  hofte, knæ eller fodleddet, som udvikler sig til en kronisk dysfunktion som på sigt kan svække muskelbalancen omkring lænden og der ved øge risikoen for diskusprolaps.

Typiske symptomer diskusprolaps

Udstrålende smerter i ben, læg og fod, smerter som forværres ved hoste eller nys, med udstrålende følelsesløshed i benet og/eller nedsat kraft i benet. 

Alvorlige symptomer ved diskusprolaps

Problemer med afføring og vandladning, smerter og følelsesløshed i skridtet og underlivet. Hvis du oplever disse symptomer skal du ringe til lægen.

Diskusprolaps – hvor lang tid tager det?

Heling efter en diskusprolaps er meget individuel. Din almene sundhedstilstand, kredsløbet samt bevægelighed i de ryghvirvler der har relation til området omkring prolapsen har stor indflydelse på helingstiden efter diskusprolaps. Den gennemsnitlige regenerering af en diskusprolaps er alt imellem en måned til et halvt år.

 

Diskusprolaps – Akupunktur

Ved behandling med akupunktur indledes 1. konsultation med en grundig undersøgelse for at finde årsagen til rygsmerterne og der stilles en diagnose suppleret med kostvejledning for at lette fordøjelsen og de indre organer som kan trykke på prolapsen indefra.

Indledningsvis er det vigtig at behandle 2 -3 gange ugentligt indtil de udstrålende smerter er aftaget, hvorefter der følges op med henvisning til fysioterapeutisk genoptræning med særlig henblik på intensiv opbygning af core. Du skal regne med at træne mindst 3 gange ugentlig, i starten gerne dagligt.

Operation for diskusprolaps kan ofte give komplikationer i form af arvæv som kan udvikle de samme symptomer som prolapsen med tryk på nervevævet.  Arvæv vil forringe bevægeligheden i området og i nogle tilfælde forhindre blodgennemstrømningen til og fra ryggen. Akupunkturbehandling kan være yderst effektiv til smertelindring af rod tryk fra arvæv. 

 

Sygemelding efter en diskusprolaps?

Diskusprolaps er en af de hyppigste årsager til sygemelding fra arbejdsmarkedet og førtidspension i Danmark. Hvis dit arbejde forværrer symptomerne eller provokere smerterne så prolapsen ikke får ro til at hele, vil det være relevant at du sygemeldes i samråd med din læge.

 

Hvad kan du selv gøre ved en diskusprolaps

Moderat aktivitet godt for diskusprolaps

- Hold dig aktiv, men undgå løb, hop som giver øget tryk på diskus og presser skiven sammen med risiko for øget tryk på nervevævet.

Sørg for at skifte arbejdsstilling ved diskusprolaps

- Hvis du har stillesiddende arbejde, så rejs dig hyppigt, gå lidt rundt og lav dybe vejrtrækningsøvelser som sørger for at holde blodcirkulationen omkring lænden i gang. Yoga med stræk af iliopsoas ( hoftebøjeren) sidestræk, Mc Kenzie ekstensions øvelser vil ofte virke lindrende på smerten. Stop hvis du føler en forværring af din tilstand.

 

Behandling af diskusprolaps med akupunktur og kostoptimering

Det er vigtig at holde gang i tarmen og aflaste de indre organer især nyrer, lever, lunge og hjerte. Det gør du primært ved at undgå overspisning, indtag i stedet hyppige små måltider. Undgå at spise efter kl. 18 da de indre organer går i dvale tilstand om aftenen/natten og har brug for 10-12 timers hvile. Spis overvejende letfordøjelige fødevarer med masser friske ovnbagte, lynstegte og sprødkogte grøntsager, frisk frugt, koldtpressede planteolier for at holde mave i gang.

En forstoppet tyktarm kan skabe udposninger eller divertikler som trykker indefra på rygmarvsnerverne som regulerer de indre organer. Herved svækkes udskillelsen af affaldsstoffer  som ophobes i muskelvævet.

Et godt sted at starte er ved at reducere eller helt udelukke indtag af kulde, fugt og slimdannende mælkeprodukter og sukker for at åbne gennemstrømningen i de usynlige ”ledninger” som løber under huden kaldet meridianbaner.

Hvis du er kaffedrikker, vil det være en fordel at reducere dit forbrug til max. 1-2 kopper daglig. Koffeinindholdet i kaffen toniserer nervesystemet og øger muskelspændinger i hele kroppen.

Herudover er det vigtig at lokalisere de områder lænden måtte kompensere for, så diskusprolapsen får ro til at hele.

Rygsmerter mellem skulderbladene

Næstefter rygsmerter ses smerte mellem skulderbladene som den hyppigste ryglidelse. Der kan være mange årsager til smerterne. Stillesiddende arbejde skaber stagnation og kan over år udvikle en dårlig kropsholdning som svækker de indre organer især lunger, mavesæk, leveren og et svækket fungerende tarmsystem.

Rygsmerter midt på ryggen og vejrtrækningen

Smerter i brysthvirvelregionen opstår ofte ligeledes på baggrund af dårlig holdning og stillesiddende arbejde. Her hæfter nogle af kroppens vigtigste muskler som har dyb indflydelse på åndedrættet i mellemgulvet, diaphragma og på de øverste lændehvirvler hoftebøjeren kaldet iliopsoas. Når vi sidder foroverbøjet  ved længerevarende stille siddende arbejde vil mellemgulvet og hoftebøjeren på sigt belastes ved øget muskeltonus som bevirker en overfladisk vejrtrækning  som forhindrer åndedrættet i at nære nyre, blære og underlivet.  Kronisk stress, arvæv efter operation eller underlivssmerter kan også påvirke ryggen midt for.

Kroppen som en helhed

I fysioterapi og klassisk kinesisk akupunktur betragtes kroppen som en helhed og man undersøger led, muskler, nervesystem, organsystem, blodsystem, lymfesystem og de indre organers påvirkning af helheden.

At disse systemer arbejder sammen er afgørende for heling af smerten i ryggen. En god funktion af organsystemet er essentiel for, at kroppen kan afhjælpe eksempelvis problemer i lænden. Det kranielle system regulerer det autonome nervesystem, som bl.a. styrer organ-, nerve-, lymfe- og blodsystemet. Nervesystemet styrer ligeledes reguleringen af hormoner til organerne samt styringen af blod- og lymfecirkulation i det skadede område, så det beskadigede væv får tilført ilt og næringsstoffer.

 

Symptomer på rygsmerter

  • Hold i ryggen, hekseskud, låsning i ryggen
  • Træthed og tunghed i ryggen
  • Stivhed i ryggen
  • Smerter i ryggen 
  • Udstråling i balle og/eller ben

Forskellige former for rygsmerter

Smerter fra bækkenled (SI-leddene)

Bækkenleddene dannes af bækkenknoglen og korsbenet. De holdes sammen af kraftige ledbånd på for- og bagsiden af leddet. Deres funktion er at dæmpe stødet, som kommer fra underlaget, og samtidig viderefordele belastningen til rygsøjlen. Problemer med SI-leddene kan resultere i for hård belastning af knæ, ryg og nakke. Symptomer fra bækkenleddene kan være smerter bagpå ”smilehullerne”, smerter tværs over lænden, kraftigt besværet gang efter hårdere fysisk arbejde og udstråling i balde og lyske.

Årsager til smerter i bækkenled kan være andre rygsmerter, hoftesmerter, knæ smerter, ankel- og fodsmerter, dysfunktion i bækkenorganer, gigtlidelser m.m.

 

Iskias (udstrålende smerter fra ryggen)

Iskias er ikke en egentlig sygdom, men en overordnet betegnelse for smerter, der stråler fra ryggen ned i benet. Når der er tale om egentlige iskias-smerter, så er selve iskias nerven påvirket et eller flere steder på vej fra de nederste ryghvirvler og korsbenet til balde, baglår og underben. Symptomer på afklemning af iskiasnerven vil opleves som strålende smerter - enten gennem hele benet ned til tæerne - eller blot som smerter i balde og/eller baglår. Iskias kan ligeledes opleves som føleforstyrrelse (nedsat følelse) i et område eller på hele bagsiden af benet.

 

Diskusprolaps og udposning af diskus

Diskusprolaps opstår, når en bruskskive (diskus) mellem to ryghvirvler revner, så den bløde kerne (nucleus) skubbes ud og trykker på en spinalnerve eller af og til på selve rygmarven. Symptomer på diskusprolaps eller udposning af diskus kan være udstrålende smerter i ben, læg og fod - smerter, som ofte forværres ved hoste - følelsesløshed i benet og/eller nedsat kraft i benet. Vægtbærende aktiviteter vil ofte påvirke diskusprolaps og udposning af diskus, da stød og tyngdekraft presser diskus sammen.

 

Facetsyndrom - facetledsyndrom

Facetsyndrom eller facetledsyndrom dækker over flere problemer i de facetled, der findes mellem ryghvirvlerne. Symptomer på facetsyndrom er hold eller låsning i rygsøjlen (nakke og brystryg), smerter og spændinger imellem skulderblade og skarpe jag i ryggen. Denne type rygskade kan komme snigende eller opstå komme akut efter fysisk arbejde. 

Årsager til facetsyndrom kan være svækket immunforsvar eller dysfunktioner i organer, på grund af manglende bevægelighed andre steder i kroppen, stress, ensidigt og siddestillende arbejde m.m.

 

Lumbago (hold i lænden)

Ligesom facetsyndrom er lumbago et syndrom, som dækker over flere problemer i lænden. Symptomer på lumbago kan være skarpe smerter i lænden ved løb, træthed og tunghed i lænden efter fysisk arbejde, udstråling i balde under og kraftig stivhed i lænden - især om morgenen. 

Årsager til lumbago smerter kan være andre rygsmerter, hoftesmerter knæsmerter, ankel- og fodsmerter, dysfunktion i bækkenorganer, som sekundært til manglende bevægelighed andre steder i kroppen m.m.

 

Andre symptomer på rygsmerter

Hold i ryggen, ondt i ryggen / smerter i ryggen, myoser, skoliose (skæv ryg), låsning i ryggen, hekseskud.

 

Årsag til rygsmerter og lændeproblemer ubalance i nyreenergien

Nyrerne har indflydelse på knogler, ører, tænder og hår. Ledsmerter- især i lænd, ryg, knæ, ankler eller fødder, mellemørebetændelse, tinnitus, karies eller tandsygdomme, søvnløshed, nattesved og hårtab kan være tegn på ubalance i nyrernes funktionskreds.

Langvarig stress, frygt, chok, tungt fysisk arbejde, kronisk sygdom og ubalance i kroppen og graviditeter for kvindernes vedkommende dræner nyrerenergien. 

Nyreproblemer vil øge irritationen af ryggen gennem det autonome nervesystem imellem brystryg og lænderyg, hvilket vil nedsætte blodcirkulationen i området – særligt hvis problemet står på over længere tid.

 

Rygsmerter forskellige tidspunkter om dagen

Bestemte former for rygsmerter som opstår på bestemte tidspunkter om dagen og /eller ved bestemte aktiviteter kan have forskellig årsag. Her kan du få et overblik over hvilke faktorer som kan have indflydelse på din ryg

Rygsmerter tiltager i løbet af dagen og ved belastning

Rygsmerter der tiltager i løbet af dagen og / eller ved belastning kan ofte skyldes problematik  i rygsøjlen såsom diskusprolaps, udposning af diskus, spinalstenose, spondylolistese eller lignende problemer.

Rygsmerter som forværres ved stilstand især om natten

Rygsmerter som forværres om natten kan være projiceret smerte fra de indre organer. 

 

Hyppigste årsager til rygsmerter

  • Stillesiddende arbejde - Stillesiddende arbejde påvirker kredsløbet og kroppens bindevæv negativt. Venesystemet staser og ophober sig rundt omkring i kroppen, især i ryggen. Over tid vil stramhed af kroppens bindevæv medføre dårlig holdning.
  • Organsystemet - Organsystemet kan i mange tilfælde forårsage refererede smerter til ryggen. Hvis eksempelvis leveren og nyrer ikke er sunde på baggrund af dårlig livsstil vil de sende smertesignaler til ryggen.
  • Arvæv i kroppen - Arvæv er et af de største traumer kroppen han blive udsat for. Arvæv medfører at kroppens bindevæv bliver strammere hvilket altid medfører at kroppen skal kompensere.
  • Bækkenproblemer - bækkenet danner en enhed sammen med lænden hvilket betyder at hvis bækkenet ikke bevæger sig optimalt så skal ryggen bevæge sig tilsvarende mere.
  • Hofteproblemer - på samme vis som bækkenet så danner hoften ligeledes en enhed med bækkenet og ryggen.
  • Knæ og fod - problemer her vil medføre øget belastning op igennem kroppen, inklusivt i lænd og ryg. Løb og gang kan derfor forværre problemer i ryggen.

 

Hvornår skal jeg søge læge med rygsmerter?

Symptomer som følelsesløshed ned i benet, stor svaghed af benet, manglende kontrol over afføring og vandladning, fald på baggrund af manglende kraft i benet eller vedvarende smerter i ryg og ben er indikation på at noget strukturelt kan være skadet eller galt i ryggen.

Rygsmerter og kræft

Symptomer på kræft kan være stort vægttab i forbindelse med smerter i ryggen, vedvarende og tiltagende iskias smerter, smerter i ryggen om natten, smerter der ikke aftager ved ændring af stilling eller aktiviteter, symptomer i begge ben. Disse symptomer bør tages alvorligt og du bør søge egen læge.

 

Medicin for rygsmerter

Så vidt muligt bør medicin undgås for rygsmerter hvis årsagen ikke er fastlagt. Forskellige inflammationstyper såsom gigtlidelser i ryggen har ofte gavn af Nsaid præparater såsom ibuprofen eller ipren. Almindelig paracetamol som pinex og panodil bør anvendes mod rene smerter ved eksempelvis lumbago, iskias, disksuprolaps m.m.

 

Gode råd og øvelser for rygsmerter

Der er rigtig mange faktorer der har betydning for om smertegivende strukturer i ryggen kan hele. Nedenstående er gode råd imod smerter i ryggen samt gode råd som kan bruges forebyggende med rygsmerter.

  • Hvis du har et siddestillende arbejde, er det ekstra vigtigt at arbejde på smidigheden i kroppen (brystkassen, lænden og bækken) samt at få hjertet i arbejde mindst en gang om dagen i ca. 30 min.
  • Prioriter din søvn (meget individuelt men generelt omkring 7-9 timer) - vigtige strukturer i ryggen styrkes og næres om natten når du ligger ned.
  • Reducer stress, travlhed og psykiske belastninger i hverdagen - disse faktorer nedsætter funktionen af dine systemer (organsystem, blodsystem, nervesystem m.m.) hvilket har negativ indflydelse for rygsmerter.
  • Tænk over, hvad du spiser - madvarer, der giver dig oppustethed og mavekramper påvirker rygsmerter negativ. Lad de indre organer hvile 12 timer ved at undgå fødeindtag efter aftensmaden til kl. ca. 6.00 om morgen. 
  • Stabilitetstræning af ryg og bækken samt core træning og yoga har god effekt på rygsmerter. Den slags træning aktiverer de små lednære rygmuskler og der holder leddene på plads. Coretræning og især yoga med fokus på det dybe åndedræt holder ligeledes tarme og bækkenorganer på plads og virker fremmende for blodsystemet i og omkring organerne.

 

Vidste du at du kan få op til 12 gratis behandlinger med din sundhedsforsikring hos en akupunktør?